Spring til indhold

Om Lintex

Whiteboards fra Sverige siden 1983.

Du vil have din egen flade, et sted til dine tanker, idéer og ord. Vi laver skrivetavler, mobile skærme og lydabsorbenter til kontorer og skoler, og gør det med en skarphed og finesse som i velsyet tøj. Lintex er en familievirksomhed i Nybro i Småland. Alt, hvad vi sælger, bærer vores eget navn.

Offset Wall
Offset Wall i massivt egetræ og glas med lavt jernindhold. Tegnet af Halleroed.

Giv tankerne plads.

Vi tror på det analoge som en del af en digital verden. På, at tanker skal kunne bevæge sig mellem skærmen, hånden og rummet. Ud fra os, så de kan blive synlige, møde andre tanker og forandre sig. Vi er fysiske mennesker i fysiske omgivelser. Der sker noget, når vi rejser os, løfter pennen og begynder at skrive. Hånden følger tanken, men kan også føre den videre. Et ord bliver til en linje, et billede, en sammenhæng, vi endnu ikke helt havde set.

Når AI giver os svar og forslag, får vi mere at afprøve, forstå og somme tider lægge til side. Vi skal kunne se helheden og finde vores egen retning i den, tage en tanke ud af strømmen og blive ved den et øjeblik. En skrivetavle giver den plads. Skriv det op. Sæt et billede ved siden af. Tegn en linje mellem to ting, og træd et skridt tilbage. En anden ser en sammenhæng, kommer hen og tilføjer noget. Denne vej? Nej, måske denne. Det, der lige før virkede indlysende, må tænkes om. Blev det forkert? Visk ud, og prøv igen.

Det er den proces, vi tror på. Udvekslingen mellem mennesker, hvor idéer, indvendinger, indfald og rene dumheder får lov at tage form. Hvor vi kan vise, hvad vi mener, mens vi stadig selv prøver at forstå det. Det digitale følger med ind i rummet. Billeder, information og det, vi har arbejdet med på skærmen, bliver materiale at tænke videre med. Det, der tager form på tavlen, kan siden tages med tilbage. Arbejdet fortsætter fra den ene flade til den anden.

Lintex laver redskaberne til den bevægelse. Whiteboards, der giver plads til ord og billeder, til en enkelt tanke eller et helt rum fuldt af mennesker. Med præcision i detaljerne og omtanke for materialerne. Skriv, visk ud, glem, og begynd forfra.

Designet til at blive brugt

Skrivetavler, kontorskærme og lydabsorbenter har i årtier været skolernes og mødelokalernes anonyme arbejdsheste. Det ændrer vi på. Ved at arbejde med nogle af Skandinaviens bedste designere giver vi skrivbare flader en afdæmpet, funktionel skønhed i hærdet glas, tekstil, træ og emaljeret stål, og gør dem dejlige at bruge.

Alle produkter

Made in Sweden

Taget bærer 4.400 solpaneler. Levering tager ofte to uger, nogle gange to dage. Omkring tre fjerdedele af det, vi laver, forlader Sverige.

En orange industrirobot håndterer plader på produktionslinjen
Madesjövägen 17, Nybro. Fra artiklen Made in Sweden. Tekst Petter Eklund, foto Brendan Austin.
Kom med ind på fabrikken

Et nyt blik på skrivetavlen

Form og funktion udvikles sammen. Vi samarbejder med designere, der ser hverdagens skrivetavle med nye øjne. I Nybro bliver glas, stof og egetræ til skrivetavler gennem håndværk og med specialudviklede maskiner. Stoffet skæres på maskine og monteres på rammerne i hånden, og egetræshjørnerne skæres i gering med præcision. Alt, der forlader fabrikken, har været gennem mange hænder.

En familievirksomhed siden 1983

Lintex ejes og drives af den samme familie, som grundlagde det i 1983. Det gør os langsomme på en måde, vi er stolte af: vi bygger til årtier, ikke kvartaler. Siden 2022 har fabrikken produceret mere vedvarende el, end den bruger, reservedele er tilgængelige, og alt, hvad vi gør, rapporteres åbent i bæredygtighedsrapporten.

Vores bæredygtighed

Vil du se produkterne i virkeligheden eller tale med nogen, der kender dem?